I tidligere reformbølger har begrebet “frisættelse” ofte været et centralt omdrejningspunkt. Ambitionen har været at give fagprofessionelle større råderum og mindske bureaukrati. Men hvordan gik det egentlig? Erfaringerne viser, at selvom intentionerne var gode, gik det ikke altid helt som planlagt. Frisættelse blev i nogle tilfælde reduceret til et retorisk greb snarere end en reel forandring i arbejdsvilkår og beslutningskraft.

Nu er frisættelsen kommet på dagsordenen igen – højaktuelt i forbindelse med ældrereformen, som skal frisætte borgere, såvel som personale og ledere. Hvordan kan det lykkes denne gang? Det er afgørende at lære af historien, men også at lytte til praksis. Det er her, vi finder de mennesker, der hver dag arbejder med frisættelse, og som kender systemets styrker og svagheder indefra. Deres erfaringer, viden og faglige vurderinger bør være pejlemærker i enhver ny reformproces. Vi snydt lidt og på forhånd indhentet input fra praksis for at få et indblik i deres tanker og overvejelser.

Derudover præsenterer vi erfaringer med frisættelse fra forskning i faste teams i ældreplejen, som giver en ny mulighed: at genopfinde frisættelsesdagsordenen med et mere realistisk og praksisnært udgangspunkt. Det kræver først og fremmest, at man lærer af fortiden og tør tage konsekvensen af de erfaringer, der allerede er gjort. Hvis ældrereformen skal blive andet og mere end endnu en reformbølge, må den bygge på ægte dialog, tydelige mål og en vedvarende politisk vilje til at støtte op om de mennesker, der hver dag skaber velfærd i praksis.

• Velkommen
• Frisættelse i tidligere reformbølger – hvordan gik det?
• Stemmer fra praksis
• Ældrereformen i lyset af en frisættelsesdagsorden – hvordan kan det lykkes denne gang
• Afrunding og opsamling