Episode 7 Podcast som læringsforstærker del 1/2

En podcast af Læringslaboratoriet på Institut for Livslang Læring ved Københavns Professionshøjskole.

I denne episode tager vi podcast som læringsforstærker under lup.
Du kan møde Anne-Laura Hedegaard, der er journalist, podcast producent og medlem af medlem af Københavns Radiobiograf. Hun rammer ind for os hvad podcast er og hvad der ordet særegne ved det medie.
Dernæst kan du møde Katrin Leicht Schnohr, der er lektor på Institut for Livslang Læring ved Københavns Professionshøjskole. Hun giver os nogle konkrete eksempler på, hvordan hun bruger podcast i sin undervisning. 

Show notes:

Det særegne ved podcast er (iflg. Anne-Laura Hedegaard, journalist, podcast producent og medlem af Københavns Radiobiograf)

 

Podcast er:

·      Er en online tilgængelig lydfil, der kan lyttes til hvornår man vil og hvor man vil (teknisk definition)

·      Podcast er narrow casting, og dermed det modsatte af broad casting (supplerende og mere præcis definition). Podcast skal ikke nødvendigvis ramme en meget bred målgruppe, men kan ramme dybere for den enkelte lytter, så den kan være mere nichet og henvende sig til en mere specifik lytterskare

·      Der kan opstå interessefællesskaber omkring podcast, fordi de kan være meget nørdede

·      Podcast dyrker relationen mellem vært og lytter, bl.a. fordi mediets nærhed (stemme til øre) kan styrker relationen

·      Stemmen udtrykker mere af værtens personlighed, fordi vi kan fornemme følelserne bag stemmen, tvivlen, begejstring mv. Så vi lærer værten bedre at kende end gennem en tekst

·      Anne Laura Hedegaard nævner to artikler om hvad, forskning peger på, at der sker i hjernen når man lytter til en lydmedieret fortælling (ikke nødvendig podcast):

·      Artikel 1: Undersøgelser fra 2014 – hjernescanninger af personer mens de lytter til en optagelse af en mundtlig fortælling viser, at der skaber hjerneaktivitet hos lytterne der minder om den hjerneaktivitet hos dem, der fortæller historien. Og det er ikke kun dele af hjernen der laver sprogbearbejdelsen men også følelsesmæssige, sensoriske og motoriske funktioner i hjerne, der påvirkes. Så det at lytte minder om at opleve det selv, selvom man bare lytter til en fortælling om det.

• Silbert, L. J., Honey, C. J., Simony, E., Poeppel, D., & Hasson, U. 2014. Coupled neural systems underlie the production and comprehension of naturalistic narrative speech. Proc Natl Acad Sci, U S A 111(43)

·       Artikel 2: Lydelementerne i podcast/lydfortællinger (lydeffekter, soundshots og skift imellem lydelementerne) er særligt effektive til at styrke opmærksomhed og forestillingsevne hos lytterne.

• Rodero, E. (2012). See It on a Radio Story: Sound Effects and Shots to Evoked Imagery and Attention on Audio Fiction. Communication Research, 39(4).

·      Podcast er et sound first medie, der er produceret til lyd, modsat en lydbog, der er tekstbaseret og så iindlæst)

·      Når podcast er skabt med brug af lydelementer (sound shots, lydeffekter, skift i mellem lydelementerne) så stimuleres vi som lytter i øget grad på at fylde det visuelle ud selv (forestillingsevnen) og i det arbejde så trækker man på personlige erfaringer, og det styrker det personlige aspekt i lytningen.

 

 

Fra interviewet med Katrin Leicht Schnohr, Lektor på Institut for Livslang Læring ved Københavns Professionshøjskole

 

Podcast er en læringsforstærker der:

·      Tilbyder fleksibilitet for travle professionelle deltagere

·      Er en mere inkluderende læringsaktivitet – altså også for dem, der ikke er stærke i at læse

·      Skaber variation i undervisningen, der både kan bruges i asynkrone og synkrone læringsaktiviteter

·      Muliggør repetition – den kan høres igen og igen og det er bl.a. godt til op til eksamen

·      Understøtte at videnstilegnelse sker forud for undervisningen, så vi kan bruge den synkrone undervisningstid på at diskutere, bearbejde og aktivere stoffet sammen

·      Stimulerer flere sanser og dermed måderne, hvor på vi kan lære

  

Eksempler på typer af læringsaktiviteter, som podcast med fordel kan bruges i:

Asynkrone aktiviteter:

1.        Podcast kan bruge som en del af en ”forberedelsespakke” til undervisningen, evt. som supplement til tekster

2.        Podcast kan bruges som ”baggrundsmateriale”, der kan gøre det nemmere at forstå eller nuancere teksterne. Katrin nævnte Velfærdsprofeten, som hun bruger som supplement i sin undervisning. 

Hvilken faglig podcast kunne supplere og levendegøre fagteksterne i din undervisning?

3.        Lytte til allerede produceret offentligt tilgængelige podcast
Katrin nævnte hendes kollegas eksempel på et modul i videnskabsteori, hvor deltagerne forud for undervisningen lytter til en episode af Brinkmans Brinks og skal lytte efter og identificere forskellige videnskabsteoretiske perspektiver, som der trækkes på i podcasten. Sådan øges deltagernes engagement i forberedelsen og stoffet gøres endnu mere relevant og vedkommende. 

4.        Lytte til indtalt case, hvor der bruges forskellige stemmer
Fx stemmerne af forælderen, barnet og den fagprofessionelle. Det gør casen mere levende og øger forståelsen og empati for de forskellige roller i casen. 

Katrin nævner et konkret eksempel fra sin undervisning, hvor hun har anvendt en indtalt case. Følgende eksempel er udarbejdet af Lotte Andersen, Lektor på Københavns Professionshøjskole. Et andet eksempel på en indtalt case, som Katrin har udarbejdet og anvendt i undervisningen, har været to stemmer fra “kollegaer”, som står i et fagligt dilemma, hvor deltagerne så løbende arbejde med dilemmaet i undervisningen og får kontinuerligt flere oplysninger undervejs. 
Overvej hvordan en case indenfor det fagfelt, som du underviser i kunne lyde? 
Hvem kunne hjælpe dig til at indtale stemmerne? 

5.        Lytte til en guidet simulation/refleksionsøvelse 
Det kunne være en instruktion om at forestille sig en given situation, f.eks. fra henholdsvis borgeren og den fagprofessionelles perspektiv.

I Katrins eksempel er det deltagere på modulet Metoder i socialt arbejde på børnehandicapområdet, der skal indtage forældrenes perspektiv i en øvelse, hvor fokus er på samarbejdet med forældre og pårørende. Øvelsen skal sætte fokus på, hvor vigtigt det er, at forældre allerede ved det første møde oplever sig set, hørt og forstået – og at mødet tilrettelægges med respekt for deres behov, bekymringer og perspektiver.

1. forestille dig at være forældre, der modtager besked i e-box med invitation til et møde i kommunens familiehus. Kommunen har modtaget en underretning på dit barn. Hvilke tanker og behov for viden og forberedelse har du som forælder til mødet? 
2. Derefter skal du forestille dig at være den professionelle, der forbereder sig til mødet og reflekterer over den dagsorden, der i dag i praksis bliver sendt ud fra din afdeling til den type møder. Reflektér over om de svarer de behov, som du blev opmærksom på, da du var i forældrestolen.

Link til eksempel: https://rise.articulate.com/share/k5B56NJ2FmYwKZXgWO9a9skU6gRMCWxM

Overvej hvilke læringsmål som du skal tilvejebringe, der kunne understøttes gennem sådan en type øvelse? Hvad skulle casen omhandle? Hvilke to forskellige perspektiver skulle øvelsen fremkalde? Og hvilken effekt kunne stolene have for øvelsen og læringen?

 

Hvordan skal vi fysisk forholde os mens vi lytter asynkront?
Her er bud på nogle forskellige lytteforhold i asynkron lytning til evt. supplerende instruktion til deltagerne:

·      Gå en tur mens du lytter – det øger nærvær, minimerer utilsigtede konsekvenser ved double tasking – at opmærksomheden flytter sig hen på noget andet, fx andet arbejde, underholdning eller anden for krævende distraktion. Din fysiske aktivitet gør dig desuden mere læringsparat (hør mere om det i episode 1 om Kroppen som Læringsforstærker).

·      Sid ned og have papir og pen klar til at skrive noter eller svare konkrete refleksionsspørgsmål under vejs, mens du lytter. Det styrker at du tilegner dig stoffet.

·      Sid ned og tegne et mindmap, en model eller relation mellem begreber mens du lytter. Det styrker at du tilegner dig stoffet og gør det tydeligt for, hvis der er noget der kræver yderligere forklaring eller rejser spørgsmål, du vil stille i undervisningen. (Hør mere om det i episode 5 om Tegning som Læringsforstærker).

·      Flyt dig fra én stol til én anden stol undervejs i lytningen for at skærpe, hvordan forskellige perspektiver opleves. Det styrker empati og indlevelse i, hvordan det er at være i de forskellige ”sko”/stole.

 

Eksempler på typer af læringsaktiviteter, som podcast med fordel kan bruges i:

 Synkrone læringsaktiviteter:

1.        Fælles lytning til kort eller uddrag af en case.
Podcast kan bruges til at lytte til kortere cases sammen i undervisningen, hvor vi sammen kan aktivere stoffet umiddelbart lige lytningen, i refleksioner, diskussioner m.v. Fx en indtalt case, hvor vi kan relatere til de forskellige roller i casen. Det gør casen mere levende og øger forståelsen og empati for de forskellige roller i casen. Vi kan lettere fastholde oplevelsen og forståelsen af de forskellige perspektiver, hvis vi sætter dem i spil i fælles samtaler umiddelbart lige efter lytningen er fundet sted.

Overvej hvad er det, der er det vigtigste at deltagerne får talt om sammen? Hvordan lyder den case, der vil være den gode anledning til den samtale? Hvem indgår i den (roller)? Og hvem kunne hjælpe dig til at indtale stemmerne?

2.        Deltageroplæg p.b.a. podcast som forberedende læringsaktivitet

Giv udvalgte deltagere til opgave at lytte til en podcast og holde et kort oplæg for gruppen, når de mødes i synkron undervisning. Så behøver alle ikke at lytte til alt og deltagerne aktiveres mere i egen og fælles læring. Det ansvar kan styrke engagement og ansvar for læringen. Oplægget efterfølges af diskussion og perspektivering i grupper eller plenum. 

Overvej hvilke forskellige podcast (episoder) med hvilke forskellige perspektiver kunne dine deltagere have til opgave at lytte til og videreformidle, når I mødes i synkron undervisning?

3.        Fælles lytning opfulgt af øvelse
Deltagerne lytter i undervisningen sammen til en case med fiktiv samtale mellem den pågældende fagprofessionelle (fx spillet af underviseren) og en borger. Den fagprofessionelle bruger en metode eller særlige greb i samtalen. Deltagerne skal lytte efter og identificere, hvilke greb der bruges og hvordan. De tager noter under vejs. Derefter går de i grupper og træner selv at anvende metoden, hvor de selv arbejder med at bruge grebene.

-              Det gør casen mere levende og øger den fagprofessionelle forståelse og empati for borgeren i casen, samt styrker deltagerens analytiske forståelse for mulige fagprofessionelle greb. Den efterfølgende øvelse muliggør at træne grebene og styrker transfer til deltageren egen praksis.

-              Når underviseren først viser, hvordan en metode kan bruges i praksis, bliver det lettere for deltagerne selv at prøve det af. Det giver dem en konkret model at tage afsæt i og skaber tryghed. Samtidig understøtter det læring gennem observation og efterligning – en tilgang der bygger på social læringsteori.

Overvej hvilke faglige greb kunne dine deltagere træne igennem sådan en øvelse?  
Hvad skulle samtalen handle om?  Og hvem kunne hjælpe dig til at indtale stemmerne?
 

Det fordrer at podcast virker som læringsforstærker:

·      Podcasten skal være tænkt strategisk ind i læringsforløbet som en læringsaktivitet, der hænger sammen med de andre aktiviteter.

·      Det læringsaktiviteten (podcast lyting) bliver stilladseret og det bliver tydeligt kommunikeret, hvilken skæbne podcasten skal have efterfølgende. Med viden om den røde tråd bliver det mere motiverende og meningsfuldt for deltagerne at lytte. Altså svare på, hvorfor skal deltagerne lytte til den? Hvad skal de ”gøre med den” efterfølgende? Fx:

-              Lytte særligt efter xx og reflektere over yy

-              Lytte til den fordi du skal holde oplæg om indholdet i undervisningen

-              Viden fra podcasten skal anvende til at xx i undervisningen

-              Bidrage til at nuancere/supplere andre tekster med

-              Lytte til case for at kunne analysere og diskuterer den, når vi mødes i undervisningen

-              Det er baggrundsviden. (Det er også ok - det kan en tekst jo også være…)

 

·      Når deltagerne bliver aktiveret under vejs i lytningen, lærer de mere

·      Der er givet anvisning om, hvad der er de rette lytteforhold for netop denne podcast (gå en tur, sidde og tage noter, tegne noter, sidde i forskellige stole/stillinger, etc.)

·      Give et aktivt ansvar for videredeling af viden i undervisningen, fx til en mindre gruppe

·      Når podcasten dyrker et særlige potentiale mediet har for at skabe følelsesmæssig reaktion, relationer og empati mellem lytter og dem der taler (fx underviseren som vært, eller rollespil af case med forskellige stemmer)

·      Når podcasten giver anledning til at flere sanser aktiveres under lytningen – fx ved at lytte til forskellige stemmer, nærhed i stemmen, lydeffekter, samt at man er fysisk aktiv under lytning, - indenfor rammerne af at man har tilstrækkeligt med opmærksomhedskapacitet til rent faktisk også at lytte. 

·      Podcast kan ikke stå alene (lige så vel som en tekst), men skal indgå i en planlagt læringssammenhænge af andre aktiviteter.

Din vært er Anna Gulmann, konsulent i Læringslaboratoriet ved Institut for Livslang Læring ved Københavns Professionshøjskole

Der er brugt klip fra:

Katrin Leicht Schnohrs undervisning i socialt arbejde på børnehandicapområdet

Sound Effect by Aman Kumar from Pixabay 

Sound Effect by DRAGON-STUDIO from Pixabay

Sound Effect by freesound_community from Pixabay

Sound Production af Laurits Starostka Jakobsen

Art work af Tirsdag Krasnik Orth